Det lykkedes for Venstre at fastholde mandatet i Frederiksberg kommunalbestyrelse. Vi fik 2719 stemmer, hvilket er en lille bitte tilbagegang i forhold til valget for 4 år siden, hvor vi fik 2836 stemmer. I procent svarer det til 5,4 % mod 5,8% i 2005.

De to andre partier i valgforbundet gik klart tilbage. Radikale gik fra 9,7 % til 5,9 % og mistede det ene af sine to mandater. Spidskandidaten Morten Jung fik 371 stemmer, hvilket ikke var nok til at blive valgt, idet partiets nr. 2 Lone Loklindt tog mandatet med 392 stemmer.

De konservative mistede kun et enkelt mandat og gik fra absolut flertal med 13 mandater til 12 mandater. Det dækker imidlertid over en forholdsvis stor tilbagegang fra 45,7 % til 39,7 %, og den konservative borgmester Jørgen Glenthøj fik "kun" 7.172 stemmer, hvilket er mindre end halvt så mange som forgængeren Mads Lebech, der fik intet mindre end 15.647 stemmer for 4 år siden.

Hos Venstre fik Jan E. Jørgensen 761 personlige stemmer, hvilket er en pæn fremgang i forhold til for 4 år siden, hvor han fik 685 stemmer. Samtidig fik de øvrige kandidater på listen væsentligt flere personlige stemmer end sidst.

Nr. 2 Maria Bille Høeg fik 291 stemmer, hvor Jette Plesner Dali som nr. 2 fik 140 stemmer sidst.

Nr. 3 blev Susanne Toft, der fik 199 stemmer. Sidst blev Torben Raahede nr. 3 med 127 stemmer.

På fjerdepladsen kom Torben Krogh, der fik et meget flot valg helt lokalt på Søndermarksskolen. I alt fik han 128 stemmer, hvor nr. 4 for 4 år siden var Thomas Kjeldsmark med 84 stemmer.

Nr. 5 blev VU's Martin Lünell med 74 stemmer. Han blev i øvrigt 19 år på selve valgdagen og delte fødselsdagskage ud. Nr. 5 for 4 år siden blev Nils Gjerløv Hansen med 72 stemmer. Nils fik i lighed med Torben Krogh de fleste af sine stemmer helt lokalt - på Skolen på Duevej.

Nr. 6 blev Torben Raahede med 62 stemmer. Sidste gang var boksepromotor Bettina Palle nr. 6 med 64 stemmer.

På en delt 7. plads kom Christoffer Hansen og Lene Krøl med hver 36 stemmer. Sidste gang blev Jens Hansen nr. 7 med 47 stemmer. VU'eren Frederik Lundberg blev nr. 8 med 44 stemmer.

Nr. 9 blev Jens Hansen med 33 stemmer. Steffen Juul Rønnow fik 42 stemmer for fire år siden, hvilket var nok til en 9. plads.

Nr. 10 blev Andreas Wetche med 17 stemmer. Torben Olsen blev nr. 10 sidste gang med 28 stemmer.

For fire år siden havde vi 13 kandidater. Nr. 11 blev Heino Juhl med 18 stemmer. Nr. 12 blev Ole Emil Rasmussen med 13 stemmer og nr. 13 blev Henrik Skov med 11 stemmer.

Venstres spidskandidat gik fra en 6. plads på listen over kandidater med flest personlige stemmer til en 5 plads.

Top 10 ser sådan ud - med kandidatens stemmetal for 4 år siden i parantes. Bortset fra Enhedlisten og Venstre havde alle partier andre spidskandidater sidst.

1. Jørgen Glenthøj (C)7.172 (252)

2. Katrine Lester (A) 2.858 (239)

3. Anne-Mette Wehmüller (F) 1.644 (1.047)

4. Stig Elling (C) 866 (565)

5. Jan E. Jørgensen (V) 760 (685)

6. Lise Hækkerup (A) 740 (1.024)

7. Thyge Enevoldsen (Ø) 702 (602)

8. Pernille Høxbro (C) 697 (1.622 - dengang B)

9. Tina González-Schelbeck (C) 641 (142)

10. Margit Ørsted (C) 559 (383)

9. Margit Ørsted (C)

Borgmester Jørgen Glenthøj fik hele 36 % af de konservatives stemmer.

Socialdemokraternes Katrine Lester og Venstres Jan E. Jørgensen var de næstbedste til at hente personlige stemmer, idet begge fik 28 % af deres partiers stemmer. Socialdemokraterne vandt i øvrigt et mandat og gik fra 5 til 6, hvilket er ret flot i betragtning af den socialdemokratiske nedtur på landsplan.

Thyge Enevoldsen fra Enhedslisten fik 22 % af stemmerne.

Dansk Folkepartis Anders Zorn fik 19 % af stemmerne, og han fik færre stemmer end Jette Plesner Dali, der denne gang stillede op for Dansk Folkeparti - det er minimum det 6. parti, hun har betalt kontingent til. Ingen af dem blev valgt på trods af en lille fremgang til DF, idet partiet ikke var med i valgforbundet.

Anne-Mette Wehmüller fik kun 17 % af SF's stemmer, hvilket indikerer, at det er Villy Søvndal snarere end den lokale SF-linie, der skaffede partiet det flotte valg, hvor SF gik fra 2 til 4 mandater.

Morten Jung fik kun 12 % af stemmerne, og han måtte i lighed med spidskandidaten fra Dansk Folkeparti se sig overhalet af første kvinde på listen.

Der var stuvende fuldt på Den Blå Hund, da statsminister Lars Løkke Rasmussen lagde vejen forbi Frederiksberg dagen før valget. Caféen var endnu mere blå, end den plejer at være - fyldt med Venstrefolk, Venstrebanner og Venstreplakater.

Pia Allerslev fra København kom også, og Venstres spidskandidat på Frederiksberg Jan E. Jørgensen inviterede hende til at komme til Frederiksberg for at gode idéer til, hvordan man føre borgerlig/liberal politik i en storby.

Stemningen var god - Ekstra Bladet forsøgte at lokke en halvdoven fadøl i Lars Løkke - som journalisten selv havde drukket halvdelen af! Kandidaterne var på plads - Maria og Susanne med børn, som nu henne i skolen og børnehaven kan sige, at de har mødt statsministeren.

Nu er der bare tilbage at krydse fingre - og håbe, at vælgerne krydser V på stemmesedlen!

Tak til Lars - vi ses på landsmødet i næste weekend.

Foto: Martin Sørensen

Tekst: Morten Friis Outsen - Frederiksberg Bladet

Indenrigs- og social-minister Karen Elle-mann (V) besøgte Børneambassaden i torsdags for at blive klogere på Frederiksbergs måde at løse opgaven med sund mad til børn i daginstitutioner.

Børneambassaden var lidt på den anden ende, og en af stuerne måtte vente lidt med middagsluren. Der skulle nemlig fine gæster på besøg. En minister, en borgmester og en udvalgsformand. De var på turne for at vise, hvordan de lovbestemte madordninger bliver eksekveret i en almindelig daginstitution på Frederiksberg.

"Da vi vedtog madordningen, var der stor bekymring fra mange forældre. Om børnene nu skulle spises af med plastindpakket flymad. Men vi må bare sige, at enhver bekymring er gjort til skamme, så vi er meget begejstrede,"siger formand for Børne- og undervisningsudvalget Jan E. Jørgensen (V), der også var med til at vise madordning og særdeles velkvalificerede kokke frem.

Og indenrigs- og socialminister Karen Ellemann lagde da heller ikke skjul på, at hun var imponeret over niveauet på den frederiksbergske institutionsmad.

De to kokke Mette Marie Palle Jørgensen og Karina Helverskov viste institutionens køkken frem og fik en snak med ministeren om udfordringer og glæder i arbejdet. De har begge tidligere arbejdet på henholdsvis hotel og restauranter i København, men blev tiltrukket af de lidt mere børnevenlige arbejdstider. Og så nyder de at give den kulinarisk gas i det store institutionskøkken.

Madordningen på Frederiksberg træder formelt i kraft 1. januar 2010, men på institutioner som Børneambassaden er de allerede i gang. I en periode har de også her lavet mad til en anden institution Gravhunden, hvor køkkenet netop var under ombygning. Men alle kommunens 68 institutioner er klar til nytår. Heraf producerer de 50 mad i eget køkken, mens resten får leveret udefra.

Det svarer til 4.500 vuggestue- og børnehavebørn får mad tilberedt i institutionen, mens 700 børn får mad bragt udefra. Af de 5.200 børn er 3.200 børnehavebørn.

Sund og økologisk

Maden skal være sund, indbydende og mættende, og så er der et krav om, at mindst 75 procent af maden skal være økologisk.

Maden skal følge de officielle anbefalinger om kost til børn, for eksempel, at der ikke må være for meget sukker og fedt i lækkerierne. For børn, som af religiøse eller kulturelle årsager ikke spiser bestemte fødevarer, vil forældrenes ønsker til kosten blive efterlevet, når det er muligt inden for de rammer og med de ressourcer, der er til rådighed. Det betyder, at eksterne leverandører skal tilbyde et alternativ til svinekød.

Kommunalbestyrelsen har afsat 15 millioner kroner til at ombygge og etablere køkkener i daginstitutionerne.

"Vi havde jo et stort køkken i forvejen, så for os har det været relativt nemt at efterleve. Vores børn kommer til at spise godt uanset om det er vuggestue- eller børnehavebørn," siger leder Claus Skovhede.

Fra Venstre ses Venstres spidskandidat Jan E. Jørgensen, de to lærere og coaches Mette Simensen og Line Staffeld, skoleleder fra Tre Falke Skolen Pernille Fabricius og Undervisningsminister Bertel Haarder

Jan E. Jørgensen, der er formand for Børne- og Undervisningsudvalget på Frederiksberg gennem 12 år og Venstres spidskandidat til kommunalvalget foreslår, at alle elever i 9. klasse og deres forældre tilbydes coaching.

Forslaget blev lanceret på Tre Falke Skolen på Frederiksberg, hvor undervisningsminister Bertel Haarder (V) også var inviteret.  - Selvtillid og selvværd er forudsætningen for, at man udnytter sit potentiale fuldt ud. Det gælder i forhold til eksamen og ikke mindst i forhold til valg af studieretning efter folkeskolen. De foreløbige erfaringer, som vi har fået på Frederiksberg, viser, at der er stor interesse for coaching fra elevernes og deres forældres side. Alle forældre vil gerne hjælpe deres børn til at udnytte deres evner, men de mangler måske metoderne, sagde Jan E. Jørgensen. Han tilføjede, at tilbuddet om coaching vil kunne hjælpe eleverne med at svare på spørgsmål som "Hvordan får jeg mere ud af mit skoleliv? Hvordan opstiller man mål og forfølger dem? Hvordan kan jeg blive bedre til at sige min mening? Hvilken uddannelsesretning er den rigtige for mig? Hvad er mine særlige kompetencer og talenter?

Jan E. Jørgensen blev suppleret af coach og skolelærer på Duevejens Skole, Line Staffeldt, der allerede har introduceret coaching på sin skole. Hun sagde, at det var en god måde at styrke især pigers selvtillid og lyst til at markere sig i skolen.  - Men det er ikke blot en en-vejs kommunikation, for opgaven er i lige så høj grad at lytte til de unge og finde frem til deres særlige evner og talenter, forklarede Line Staffeldt.

International profilskole

Venstres spidskandidat foreslog også, at der etableres en international profilskole for 7. - 9. klasse.

Skolen skal lægge ekstra vægt på engelsk, men skal også tilbyde undervisning i øvrige fremmedsprog, ligesom studierejser og international udveksling af elever vil være en del af skolens liv. I første omgang vil skolen kunne etableres som et tredje spor på Tre Falke Skolen, der er den eneste folkeskole i Danmark, som tilbyder et alternativ til 7. - 9. klasse.  - Hvis forsøget på Tre Falke Skolen bliver en succes, så vil vi kunne etablere en helt ny skole om et par år, sagde Jan E. Jørgensen, der håber på opbakning til idéen fra de øvrige partier i Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Han tilføjede, at vi lever i en globaliseret virkelighed, hvor internationalt udsyn og gode sprogkundskaber aldrig har været vigtigere.

Undervisningsminister Bertel Haarder syntes godt om de nye forslag.  - Jeg har altid ment, at det er en fordel at kunne undervise i fag, eksempelvis naturfag og geografi, og sprog på samme tid, og jeg er glad for, at Frederiksberg også på det punkt markerer sig på skoleområdet, fastslog Bertel Haarder. Han fik en rundvisning på Tre Falke Skolen og var synlig imponeret over den pionerånd, der præger skolens undervisning. Ministeren tilføjede, at skolen er langt fremme for at inspirere og motivere unge til at få en uddannelse.

Her er det Venstres nr. 2 Maria Bille Høeg og Malene Barkhus, der er i gang med at klistre mine plakater på masonitplader. Nu skal de "bare" hænges op i lygtepælene.

Valgkampe burde altid foregå om sommeren. Ikke i koldt og vådt efterårsvejr. Det kan umuligt være sundt.

Og så er det alligvel ret sjovt. Der er ikke så mange, der stopper for at snakke, når man står og fryser med sine pjecer i hånden. Men de, der gør, er næsten alle venlige - og slutter af med at ønske godt valg.

Ikke mindst er det fantastisk at opleve venner og familie på barrikaderne - og de mange nye VU'ere. VU giver håb for fremtidens Venstre. På billedet er det min ex-kollega Luise, der kæmper tappert.

Jeg er virkelig taknemmelig - og uanset valgresultatet - så af hjertet tak! Det banker for Frederiksberg - og alle os, der bor her. Selv de sure, der ikke vil have mine pjecer.

Der var en del, der lige kiggede en ekstra gang, da de opdagede, at det var beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg, der delte pjecer ud ved CBS og i Frederiksberg Centeret.

"Vi har fået en kæmpe opbakning fra Venstres top i denne valgkamp. Karen Ellemann, Inger Støjbjerg, Bertel Haarder, Kristian Jensen, Malou Aamund .- og på mandag kommer Lars Løkke Rasmussen," siger Jan E. Jørgensen.

På billedet ses Inger Støjbjerg - sammen med nr. 1 og 2 (Maria Bille Høeg) på Venstres liste.

Enhedslistens Thyge Enevoldsen og Venstres Jan E. Jørgensen er faktisk enige om mere, end man lige skulle tro.

Når der er møde i kommunalbestyrelsen sidder de to politiske yderfløje, Enhedslisten og Venstre, næsten side om side, og måske er det ikke helt tilfældigt, for efter en omgang politisk armlægning står det klart, at de to partier - eller måske deres spidskandidater faktisk kan blive enige om en hel del. Selv om der ideologisk er langt fra den liberale advokat, Jan E. Jørgensen, til den venstreorienterede kulturgeograf, Thyge Enevoldsen.

Hvorfor har du valgt at være aktiv i lokalpolitik?

Thyge: Fagligt beskæftiger jeg mig med u-lande og tredje verdens problemer, og jeg blev engang spurgt om, det var fordi, jeg ville længst muligt væk fra de problemer, der var tæt på. Det satte nogle tanker i gang i mit hovede. Jeg blev engageret i politik i VS, mens jeg boede på Nørrebro i begyndelsen af 1980?erne. I partiet var vi meget optagede af at fordele opgaverne meningsfuldt. Medlemmer, der havde børn, skulle engagere sig i bestyrelser, i skoler eller institutioner. Jeg har ingen børn, derfor blev jeg "parlamentarikeren" - altså den, der valgte en politisk løbebane ved siden af mit arbejde.

Jan: Jeg har været politisk aktiv siden 8. klasse. Og som mange andre læste jeg "Håndbog i dansk politik" og kunne konstatere, at jeg var liberal. Og der i begyndelsen af 80?erne var de fleste KU'ere (Konservativ Ungdom, red.) eller DKU'ere (Danmarks Kommunistiske Ungdom, red.), men jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg var liberal. At det handler om at overlade mest muligt til folk selv. Så var jeg med til en møde i VU i 1984, hvor jeg i pausen blev spurgt, om jeg havde lyst til at være formand. Det var jeg så de næste fire år. Det var i den periode, hvor Venstre gik fra at være et parti, der blev set som bondeparti til også at være et byparti.

Lokalpolitik er mere interessant. Det er tættere på folk. Afghanistan er vigtigt, men de fleste er mere optagede af, om vuggestuen fungerer, at der er cykelsti på vej til skole eller arbejde og andre nære ting.

Thyge: Jeg kommer fra en familie med et meget stærkt socialt gen. Nogle er diakoner på Vesterbro, men jeg er ikke religiøs, så det er politisk, jeg arbejder for de udsatte.

Jan: Jeg har faktisk meget respekt for Thyges måde også at leve sin overbevisning ud. Han bor i kollektiv og fik først bil for nogle år siden.

Thyge: Bilen er kollektivets.

De er enige om, at politisk idealisme og indignation er en vigtig drivkraft for dem.

Thyge: Jeg går efter sagen. Det er ikke vigtigt for mig at få magt.

Jan: Jeg går også efter at gøre en forskel for den enkelte.

Thyge: Ja, vi kan fint mødes politisk mange steder, når det gælder selvforvaltning.

Hvad er det sværeste i politik?

Jan: At få tingene til at gå op i en højere enhed. Det er svært at få tiden til at række.

Thyge: Især når man sidder der alene. Det har jeg prøvet.

Jan: Og med den udvalgsstruktur, der er her, er der jo nærmest ikke en sag, der er for lille til at få sit eget udvalg. Det gør det meget svært for små partier at være med alle steder. Og det har da også karrieremæssige konsekvenser.

Thyge: Som et lille parti i opposition skal du kunne tåle at blive stemt ned hundrede gange ? ja, tusindvis af gange.

Jan: Det tvinger dig så også til at være oppe på dupperne, hvor det store parti nogle gange kan tage lidt mere afslappet på tingene. Jeg ser mig selv som borgernes vagthund over for embedsmandsværket.

Thyge: Og flertallets!

Hvornår er det sjovt?

Thyge: Det er sjovt, når man fanger dem i en fejl. Så borgmesteren er nødt til eksempelvis at trække sagen tilbage eller sende den i udvalg.

Jan: Når man har stillet et forslag, som så efter mange år bliver vedtaget. Det kunne være en borgerrådgiver, som er med i det seneste budgetforlig. Eller da vi endelig fik gennemført det frie valg i overbygningen som på Tre Falke Skolen.

Hvad fortæller du om Frederiksberg, når du er ude?

Jan: At ting kan fungere i en storby med et borgerligt liberalt flertal. Man kan jo se forskellen, hvis man vender blikket mod København. Og så har vi det godt med hinanden i kommunalbestyrelsen.

Thyge: At jeg kommer fra en kommune, hvor lav skat er prioriteret højt ? det betyder, at vi ligger lavt på service. Men Frederiksberg er præget af Konservative med et socialt engagement, hvor de er mere socialt orienterede end mange andre steder. Det prøver vi at holde dem fast på, men den lave skatteprocent gør det svært. Og så er der for megen fokus på æstetik med urtepotter og runddele fremfor miljø.

Hvad ville du ændre, hvis du havde 13 mandater?

Thyge: Rydde op i økonomien, finde penge i systemet til at lave bedre service. Efter 100 år med konservativt styre trænger der til at blive ryddet lidt op i krogene. Og så ville jeg bruge pengene på specialundervisning - ikke kun for at drille Jan, sørge for flere cykelstier og sætte mere målrettet ind på miljø- og klimaarbejdet.

Jan: Der er helt sikkert områder, der er sandet til. Med et solidt flertal ville jeg sænke taksterne i daginstitutionerne og øge normeringen, og jeg ville også gå efter flere cykelstier. Men jeg synes faktisk, vi har stor indflydelse.

Hvad er mest irriterende ved Jan?

Udover at Jan har nogle gadedrengeattituder, og at han er liberal, så er det vel, at han lytter. Og hvis der er et svagt punkt, så får jeg den tilbage i hovedet. Det er jo egentlig ikke så irriterende endda med en god debat. Men nogle gange kunne det være rart at slippe lidt lettere.

Hvad er irriterende ved Thyge?

Det ville være bedre, hvis Thyge gik med frem for at holde sig i oppositionen. Han kunne gå mere konstruktivt ind i arbejdet i stedet for bare at være imod.

Thyge: Ja, vi har altid været bedre til kritikken.

Jan: Ja, socialismen har været god som fejlfinder, men har svært ved at komme med reelle alternativer. Men ellers vil jeg sige, at samarbejdet er præget af en fundamental respekt. Jeg hilser for eksempel næsten altid på Thyge med en løftet knyttet højre hånd og et "Rød front", og når det lykkes ham at få noget igennem i kommunalbestyrelsen, plejer jeg at sige: "Endnu en sejr for den marxistiske leninisme".

- Og Mao Tse-Tung, supplerer Thyge med et indforstået grin.

Har I politiske idoler?

Thyge: Preben Wilhjelm, Steen Folke og Erik Sigsgaard, der fik Venstresocialisterne (VS) på banen. De har alle skønhedsfejl, men de gik efter sagen, satte sig ind i sagene og var pokkers velargumenterende. Det kan godt være lidt belastende at skulle leve op til.

Jan: Barack Obama - jeg synes, han er meget fascinerende - og politisk ligger jeg ret tæt op ad hans linje. Men ellers Uffe Ellemann - jeg kan godt lide hans holdninger og stil. Thyge kaldte mig gadedreng. Jeg kan godt lide politikere, der siger ting, så de kan forstås, og tør stå ved deres holdninger. Det har jeg stor respekt for.

Hvad har gjort dig glad for nylig?

Thyge: I søndags var jeg en tur ved Stevns for at kigge på fugle, der så jeg 21 glenter trække ind over over mig. Tre af dem var sorte glenter, og de er altså ret sjældne. Så bliver jeg også glad, når jeg møder 120 nye engagerede studerende, der tager fat på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse (på Roskilde Universitet, red.).

Jan: Min datter. Mine børn gør mig glad hver eneste dag, så det er helt naturligt for mig, at jeg vil sikre, at de får en god start her i livet.

Thyge Enevoldsen
57 år, gift uden børn
Kulturgeograf fra KU 1979
Licentiat 1984
Boet på Frb. siden 1984.
Studieleder på RUC (SamBas)
87-90 I kommunalbestyrelsen for VS og siden 1998 for Enhedslisten.

Jan E. Jørgensen
44 år, gift to børn 4 og 9 år
Jurist fra KU 1995
Er født på Frederiksberg, men vokset op på Østerbro, vendte tilbage som 13-årig.
Advokat hos Horten
Valgt ind i kommunalbestyrelsen i 1998.

Der var hårde forhandlinger i år, da kommunalbestyrelsen skulle vedtage sit budget for næste år. Venstre havde på forhånd meldt ud, at vi ikke kunne acceptere en ekstraordinær stigning i taksterne i vuggestuerne.

Embedsmændene havde i det administrative budgetforslag foreslået, at lovgivningen skulle udnyttes til det yderste, så en vuggestueplads skulle stige fra 2.799 kr. om måneden til 3.359 kr. ? en stigning på 560 kr. En så stor takststigning betragter vi i Venstre som en skattestigning, der kun rammer børnefamilierne.

Sidste år gik vi med til, at taksten på en børnehaveplads kunne stige, fordi der samtidig blev indført gratis frokost i børnehaverne, men i vuggestuerne har man haft gratis mad i årtier, så vi kunne ikke se, at der var argumenter for en takststigning her.

Frederiksberg Kommune har som led i aftalen mellem KL og regeringen fået omkring 6 millioner ekstra til at finansiere den nye madordning i daginstitutionerne. 

Børnefamiliernes vilkår er hjerteblod for Venstre, og vi kan ikke se det rimelige i, at de pludselig skal betale voldsomt meget mere for den samme ydelse. Vi kom desværre ikke helt igennem med vores synspunkt, men takststigningen blev begrænset meget kraftigt.

Et budget er et kompromis mellem flere partier, og det vejede eksempelvis meget tungt for den enlige SF?er Anne-Mette Wehmüller, at prisen må mad i skolerne skulle sættes ned. Skattebetalt skolemad er ikke Venstres livret, og vi havde langt hellere set, at disse penge var gået til yderligere at mindske takststigningen.

Takststigningen er nu endt på omkring 300 kr., når man ser bort fra inflation. Og de penge, der er kommet ind på taksterne, bliver alle brugt på børnene ? først og fremmest til mere personale i daginstitutionerne. Vi kæmper videre til næste år for at få takststigningen helt væk ? og jo flere stemmer vi får, jo mere kan vi kæmpe.

Venstres Jan E. Jørgensen er ikke ovenud lykkelig over budgetforliget, men dog tilfreds med at det lykkedes at få nogle af partiets mærkesager igennem.

Jan E. Jørgensen (V) vedgår, at det kan virke lidt bagvendt, at man indgår et budgetforlig, før der har været en diskussion i kommunalbestyrelsen, men det er nu en gang den måde, det foregår på her på Frederiksberg.

- Så tager vi siden debatten i kommunalbestyrelsen, hvor oppositionen også fremlægger deres budgetforslag, så borgerne kan se forskellen på deres forslag og så en borgerlig-liberal aftale.

- En af de kameler, vi måtte sluge i budgetforliget, var, at skolemaden bliver billigere, men at taksterne på en vuggestueplads kommer til at stige med 400 kroner om måneden. I dag koster en vuggestueplads 2.800 kroner, og det vil sige, at den fremover vil ligge et godt stykke over 3.000 kroner, siger Jan E. Jørgensen (V).

- Hvis Venstre ikke havde været med i forliget, var stigningen blevet endnu større, siger han.

- Havde jeg haft 13 mandater, ville vi ikke have opkrævet flere penge fra "vuggestue-forældre" for at udbetale dem til skolebørnsforældre, der ikke gider at smøre madpakker til deres børn, lyder det tørt fra venstremanden, der konstaterer, at den slags kan være prisen for at få alle med.

Det er trods alt et forlig, der strækker sig fra SF til Venstre.

- SF måtte så til gengæld sluge, at senest i 2011 skal mindst 29 procent af kommunens opgaver sendes i udbud. Eller konkurrenceudsættes, som det også kaldes, og det er jo ikke ligefrem en SF-mærkesag, siger han.

I dag er 27 procent af kommunens opgaver - så som rengøring - sendt i udbud.

- Alle de nemme frugter er plukket her, men der er gode besparelser i vente. De opgaver, der i dag er i udbud, har medført besparelser på op til 20 procent, vurderer Jan E. Jørgensen, der også er formand for Børne- og undervisningsudvalget.

Overordnet tilfreds

- Selvfølgelig er jeg overordnet tilfreds med forliget. Det område jeg er formand for, er den helt store vinder. Det er et forlig i børnenes tegn, siger han.

Som Venstremand er det for ham helt klart, at kommunen skal sikre, at forældre, der har været på barsel, ikke behøver spekulere på om, deres børn kan få plads i institutioner. Det skal der bare være.

- Venstre har sørget for, at taksterne ikke stiger mere, end de gør. SFO-taksterne stiger for eksempel kun med 100 kroner, vi havde helst været foruden en stigning, men nu er den i hvert fald begrænset. Vi har sikret midler til kompetenceudvikling af medarbejdere i kommunen - også til pædagoger, siger Jan E. Jørgensen.

Han fremhæver også anlægsområdet dels for de energibesparende tiltag, som han finder "overordentligt positivt", dels for den positive effekt, som det vil have på arbejdsløsheden.

- Mange af de tiltag vi sætter i gang, tjener sig selv ind på længere sigt, siger han.

En anden sag, som Venstre er meget tilfreds med at den kom med i forliget, er at der afsat penge til en borgervejleder eller ombudsmand. En uafhængig person, der kan være bindeled eller klageinstans mellem borger og forvaltning.

- Ofte kan en sådan person også virke som mediator, hvis en borger eksempelvis klager over en daginstituion eller en skole, så kan borgervejlederen være med til at sørge for at diskussionen måske bliver mere afdæmpet og ikke ender med at forældre tager deres børn ud af instituionen eller skolen. Hvad der ofte er ærgerligt og synd for børnene, siger Jan E. Jørgensen.

Hvornår kommunens ombudsmand vil være på plads, er endnu ikke helt klart, men han regner med første halvår i 2010.

Venstre har sideordnet opstilling. Kandidaterne opstilles i denne rækkefølge

1. Jan E. Jørgensen

2. Maria Bille Høeg

3. Jens Hansen

4. Susanne Toft

5. Torben Skytte Raahede

6. Lene Krøll Andersen

7. Martin Lünell Christensen

8. Torben Krogh

9. Christoffer Kollerup Hansen

10. Andreas Wetche

Lars Løkke Rasmussen er den tredje Rasmussen i træk, der bliver Danmarks statsminister. Det er bare et besynderligt kuriosum, som ikke siger noget om familien Rasmussens magt i Danmark. Til gengæld siger det en hel, om Venstres magt, at den ene Venstremand afløser den anden på posten som landets statsminister. Det er ikke sket siden 1908, hvor Niels Neergaard første gang blev statsminister (konseilspræsident) efter Venstremanden over dem alle - J.C. Christensen.

Så ja - i dag er det i sandhed dejligt at være liberal. Ikke mindst, fordi Anders Fogh Rasmussen forlader posten med den bedste af alle undskyldninger. Han går ikke af efter en skandale som Tamil-sagen, som Poul Sclüter gjorde. Han går ikke af efter at have tabt en valgkamp på baggrund af brudte løfter om efterløn, som Poul Nyrup Rasmussen gjorde. Han går ikke af, fordi han ikke kunne få skabt et solidt flertal i folketinget, som Anker Jørgensen og Poul Hartling gjorde. 

Han går af, fordi større opgaver venter. Anders Fogh Rasmussen har fået posten som generalsekretær for Nato - den højeste internationale post nogen dansker nogensinde har fået. Den hidtil største var vel Poul Hartlings post som flygtningehøjkommissær i FN. Han var i øvrigt også Venstremand.

Nu bliver Lars Løkke Rasmussen statsminister. Jeg kender ham ganske godt. Vi har været personlige venner siden 1984. Lars er lige så knivskarp i sine analyser som Anders. Han er typen, der er et skridt foran alle os andre. Når jeg engang imellem har gået og været lidt utilfreds med linien og har luftet min frustration over for enten Anders eller Lars, så har jeg fået et svar, hvor jeg bagefter har stået lidt måbende og sagt til mig selv - nå ja, selvfølgelig, hvorfor havde du ikke selv tænkt på det?.

Første gang jeg for alvor oplevede Lars folde sig ud politisk var i 1985, hvor jeg var med Lars i Moskva til den 12. Verdens Ungdoms Festival - i øvrigt bl.a. sammen med Jens Skipper Rasmussen, der i dag er landssekretær for Venstre. Vi demonstrerede mod Sovjets besættelse af Afghanistan og kom næsten i slagsmål med sovjetiske ungdemonstranter. Lars og jeg forhandlede natten lang med danske ungkommunister og blev mod alle odds enige om en tale, som jeg holdt på vegne af den danske delegation, mens Lars fulgte med fra tilhørerpladserne. Vi besøgte den sovjetiske systemkritiker Irina Grivnina, som Lars senere inviterede til Danmark i forbindelse med VU's landsstævne i Helsinge i 1986. Det var det landsstævne, hvor han blev formand for VU efter at have vippet den siddende formand af pinden efter blot et år. Hans begrundelse var, at han kunne gøre det bedre. Og det kunne han. Lars var den bedste VU-formand siden Anders Fogh Rasmussen. Han besad og han besidder en energi og en idérigdom som ganske få.

Lars bliver blændende som statsminister. Det er jeg overhovedet ikke i tvivl om. Al respekt for Lene Espersen - men hvis man betragter politireformen som hendes svendestykke - og kommunalreformen som Lars' - så står det vist klart for alle, hvem af de to, der er den bedste politiske håndværker.

Nå - jeg skal ind på slotspladsen og overvære det historiske øjeblik, hvor den ene Venstremand rækker faklen videre til den næste. Det bliver stort.

På falderebet kan jeg lige nå at at rose Helle Thorning for hendes uforbeholdne ros til Anders Fogh Rasmussen og stolthed over, at Danmark kan besætte en så flot international toppost. Det vidner om format.